C vitamin mangel
C vitamin er blandt de mest kendte vitaminer i folkemunde – i hvert fald ud fra navnet alene. Men hvad er det egentligt for et vitamin? Hvornår kan det være gavnligt at supplere kosten med C vitamin tilskud? Og hvad bruger kroppen det egentligt til? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive besvaret i denne artikel ligesom vi kommer ind på C vitamin mangel.
Det bedste C vitamin tilskud fra Terranova
Med det unikke C vitamin tilskud fra Terranova får du den absolut bedst tænkbare effekt. Den er skånsom for maven og indeholder adskillige bær af vitamin C, som sørger for, at du får den mængde C vitamin, du har brug for.
Hvad er C vitamin?
C vitamin, også kaldet askorbinsyre, er en antioxidant og en vigtig byggesten for kroppens immunforsvar og dannelsen af bindevæv i kroppen. De fleste dyr kan selv danne C vitamin, men vi mennesker har været så uheldige, at vi ikke selv kan skabe stoffet. Heldigvis er C vitamin ikke svært at finde, da der er gode kilder til vitaminet, heriblandt frugt og grøntsager.
Det er via tyndtarmen at C vitamin optages, og det siges at menneskets krop indeholder 1,5 gram C vitamin under normale forhold. Derudover medvirker C vitamin til en forbedret optagelse af jern. Ved stærk fysisk aktivitet eller under ekstremt fysisk stress, kan der være et større behov for C vitamin. Årsagen til dette, kan være en blanding af øget behov og/eller en øget udskillelse af vitaminet via urinen (Borre, 2019).
Hvad er det egentlig godt for?
På grund af vitaminets funktion, som en antioxidant og dens rolle for immunforsvaret, er vitamin C blevet fremmet som et middel, der kan bidrage til adskillige sundhedsmæssige forhold.
Ikke nok med at den bidrager til dannelsen af bindevæv, muskler og knogler, er den vigtig for hjernens udvikling og nervesystemets og immunforsvarets funktion. Ydermere hjælper vitaminet mod træthed og udmattelse, samt dannelsen af kollagen i huden, bruskvævet, blodkarret, tandkødet og tænderne. Det er altså et vigtigt vitamin for vores krop.
Har du C vitamin mangel?
Indtagelse af C vitamin er livsnødvendigt og har massevis af fordele for kroppen. Derfor er det vigtigt at sørge for at opnå det anbefalede daglige indtag af C vitamin.
Det er sjældent at se mangel på C vitamin, men det antages dog, at 10 procent af voksne har C vitamin mangel. Så længe du spiser sundt og varieret, bør du ikke bekymre dig om mangeltilstanden. Hvis du tilgengæld har en ensartet kost eller af andre årsager, er kræsen, har en nedsat appetit eller døjer med spiseforstyrrelse, rygning eller alkoholisme, kan det være vigtigt at sørge for at indtage mad med højt C vitaminindhold eller indtage et C vitamintilskud.
Veganere, vegetarer og fleksitarer skal sørge for at indtage ekstra mængder af C vitamin, da et fravalg af kød og mælk påvirker C vitaminforsyningen. Det samme gælder for et fravalg af fødevarer der indeholder korn.
Børn og voksne der undgår frugt, grøntsager og juice, vil have et ekstremt minimalt C vitaminstatus, og af samme årsag vil det forårsage øget risiko for infektioner. I lange perioder med C vitamin mangel kan det resultere i skørbug, hudblødninger og at sår er længe om at hele.
Symptomer på mangel
Symptomer på C vitamin mangel er typisk træthed, udmattelse, blødninger i huden og dårlig sårheling. Da symptomer kan forekomme af mange andre årsager, kan det være svært at vurdere om mangel på C vitamin er tilfældet.
Anbefalet daglig dosis
Den anbefalede daglige indtagelse af C vitamin er angivet nedenfor. Får du for meget C vitamin, altså mere end den anbefalede mængde, bør du ikke være bekymret, da den udskilles i urinen. Indtager du større mængder end 4 gram om dagen, kan du opleve oppustethed, diarré og svie under vandladning.
Livsfase og anbefalet mængde
- Baby 0-6 måneder 40 mg
- Spædbørn 7–12 måneder 50 mg
- Børn 1–3 år 15 mg
- Børn 4–8 år 25 mg
- Børn 9–13 år 45 mg
- Teenagere 14–18 år(drenge) 75 mg
- Teenagere 14–18 år (piger) 65 mg
- Voksne (mænd) 90 mg
- Voksne (kvinder) 75 mg
- Gravide kvinder 85 mg
- Ammende kvinder 120 mg
Kilde:
(National Institutes of Health, 2020).
Kost med C vitamin
C vitamin findes i en masse forskellige madvarer. I den danske kost, finder vi hovedsageligt vitaminet i frugter og grøntsager, og især kartofler, som vi spiser meget af, er gode kilder at få dækket sit vitaminbehov. For at nævne et par andre eksempler, er der også fødevarer, som citrusfrugter, bær, kiwier, tomater og bladgrøntsager. Herunder får du de 10 bedste fødevarekilder til vitaminet.
De 10 bedste kilder til D vitamin
- Hyben, rå 840g
- Koriander, blade, tørrede 567g
- Persille, rå 308g
- Hybensaft, sød, koncentreret 194g
- Solbær, rå 181g
- Guavabær, rå 176g
- Grønkål, rå 169g
- Peber, chili, rå 166g
- Peberfrugt, rød, rå 163g
- Peberrod, rå 152g
Andre C vitaminrige kilder, som er værd at nævne, er appelsiner med 54,4 mg/100g og friskpresset citronsaft med 46 mg/100g. Og hvis du kan bruge citronskallen til din madlavning, har den et meget højere indhold af vitamin C – nemlig hele 129 mg/100g.
Tab af C vitamin i mad
Når du begynder madlavningen og gerne vil have et vitaminrigt måltid, skal du være opmærksom på, at der kan være vitamintab på den måde dine fødevarer opbevares og tilberedes. For eksempel, vil C vitamin nedbrydes under kogning, lys, iltning, rygning og varme. Derfor kan du indtage friske frugter og grøntsager for at sikre dig, at det anbefalede daglige indtag af C vitamin er opnået. (Ernæringsfokus, u.å.)
Hvad må C vitamin indtages med?
En gruppe af antibiotiske medikamenter, kaldet salicylater og tetracykliner, øger behovet for C vitamin. Derfor skal du være opmærksom på at få nok C vitamin, hvis du indtager et af disse medikamenter.
C vitamin er ekstremt godt, hvis du har jernmangel, da den øger optagelsen af jern.
C vitamin for gravide og ammende
Velkommen til fremtidens kosttilskud
Produkter du måske vil synes godt om
Kilder:
- Apotekerforeningens farmaceuter. (n.d.). C-vitamin. Apoteket. Trukket 10.27, 2020.
- Borre, M. (2019, 06 11). C-vitamin. Netdoktor.dk. Trukket 10.26, 2020.
- Coop (2020), Coop Madpyramiden. C-vitamin. Trukket 10.26, 2020.
- DTU Fødevareinstituttet. (n.d.). Parametre. Frida fooddata.dk. Trukket 10 27, 2020.
- Ernæringsfokus. (n.d.). C-vitamin. Ernæringsfokus. Trukket 10.27, 2020.
- Health and Science. (2017, 01 26). Hjernen og humøret har brug for C-vitamin – men får du nok? Health and Science. Trukket 10.27, 2020.
- National Institutes of Health. (2020, 02 27). Vitamin C. National Institutes of Health. Trukket 10.27, 2020.